Nordlys er en fantastisk syn, billeder og film kan være flotte, men det oplevet nu bedst med egne øjne. Nordlys opstår når solvinden rammer jorden med elektriske ladet partikler.
Fænomenet kaldes aurora polaris (på den sydlige halvkugle hedder det aurora australis).
Partiklerne afbøjes af jordens magnetfelt og på vej ned gemmen atmosfæren taber de kinetisk energi bl.a. når de rammer atmosfærens atomer.

Når atmosfærens atomer afgiver energien igen ved emission udsender de stråling, bl.a. i form af synligt lys. I Narsaq opleves nordlyset i vinterhalvåret, hvor nattehimlen er mørk.
Typisk så kulminere omkring mellem 22 og 24, tidspunktet hvor Narsaq peget direkte mod jorden bevægelse retning rundt om solen, også kaldet magnetisk midnat.
For at opleve nordlys skal men også være lidt heldig, vejret er første betingelse, derefter skal jorden også rammes af elektriske ladet partikler fra solen, det er ikke ualmindeligt at der kan gå uger uden nogen aktivitet.

Nordlys udsigten kan ses her.

 

Nordlys

Sorbær rimlige smagsløse, findes over alt i sensommer og efterår.	Blåbær optræder ikke så ofte som sortbær, har en betydlig bedre smag.
Rørhatte findes i store mængder hele sommeren, der findes ikke giftige svampe i Grønland, så man kan rolig spise løs.

  Landskabet i Sydgrønland er smukt varieret med fjelde op til 1800 meter, mange steder med stejle fjeldsider, men også oftest med mindre stejle områder, så mange fjelde kan bestiges og de smukke udsigter kan nydes.

Narsaq i månelyser
 

De flotte isbjerge og isskosse kommer fra gletsjer i bunden af bredefjorden.

Udsigt ind i skovfjorden fra pynten i Narsaq

Ilímaussaq gletsjeren

isskosse på fjorden ud for jollehavnen

isskosse skultur

Indlandsisen kan ses fra Narsaq, hvis man går lidt op i højden

 

Redekammen en lang smald fjelside set fra Strygejernet.

Snestorm på den store skyggeside som ses fra Narsaq

Askelag i en isskosse.	Isbjerg i Bredefjord
Isbjerg i Bredefjord	Farverige huse i Narsaq ligger næsten helt ude i naturen

isskosse i Dyrnæs bugten, med duduøen i baggrunden

isskosse hvor man ser hvormeget der er under overfladen i Skolemeterfjorden

Ilímaussaq massivet set fra Skolemesterfjorden

Redekammen i skolemesterfjorden

Kringelerne og Redekammen

 
Ilimanusaq massivet med skovfjorden i forggrunden, og den lille ø i vestenden af fjeldet kaldet Strygehjernet

 

Vand er et mineral i frosse tilstand

På Tuttutoqq øen kan der findes Narsarsukite, som er små firkantet krystaller i brunlige til grønne farver, her ses matrix som indehoæder de små krystaller	Narsarsukite krystal Na4(Ti,Fe)2[Si8O20](O,OH,F)2 Typisk så er krystaller mellem 2 og 12 mm på de længste led
Emeleusite Li2Na4Fe2Si12O30 Et ultra sjælden mineral på øen Tuttutoqq	Emeleusite sjælden men relativ kedelig mineral.
Tugtupit, en variant af sodalit, kan findes flere steder i Ilímaussaq intrusion.	Ægerin og Arfvedsonit
Skive af Ussingit	Krakorkit, en bjergart med korn af Eudialyt og Arfvedsonit
Polylithionit sammen med Tugtupit
	Sørensenit et mineral der kun er fundet i Ilímausssaq intrusion
Blå sodalit findes oftes sammen med Steenstrupin	Blå sodalit findes oftes sammen med Steenstrupin